Installation
FARE
Fare som følge af sundhedsfarlige pumpemedier under installationen!
Fare for en bakteriel infektion!
- Rent og desinficeret opstillingssted.
- Spildte dråber skal straks tørres op.
- Overhold anvisningerne i virksomhedsreglementet!
- Hvis der kan opstå kontakt med sundhedsfarlige pumpemedier, skal følgende personlige værnemidler anvendes:
- Lukkede beskyttelsesbriller
- Mundbind
- Beskyttelseshandsker
FARE
Livsfare under risikofyldt enearbejde!
Arbejder i skakter og snævre rum samt arbejder med risiko for fald er farlige arbejder. Disse arbejder må ikke udføres alene!
- Disse arbejder må kun udføres sammen med en ekstra person!
FORSIGTIG
Materiel skade som følge af forkert fastgørelse
En forkert fastgørelse kan påvirke røreværkets funktion og beskadige det.
- Hvis fastgørelsen foretages på betonkonstruktioner, skal der bruges et kombianker til fastgørelsen. Følg producentens installationsforskrifter! Temperaturangivelser og hærdetider skal nøje overholdes.
- Hvis fastgørelsen foretages på stålkonstruktioner, skal det kontrolleres, at konstruktionen er tilstrækkeligt stabil. Brug tilstrækkeligt stabilt fastgørelsesmateriale!
Brug egnede materialer for at undgå elektrokemisk korrosion! - Stram alle skruefittings godt til. Overhold angivelserne vedrørende drejningsmomentet.
- Brug værnemidler! Overhold virksomhedsreglementet.
- Beskyttelseshandsker: 4X42C (uvex C500 wet)
- Sikkerhedssko: Beskyttelsesklasse S1 (uvex 1 sport S1)
- Anvend faldsikringsudstyr!
- Beskyttelseshjelm: EN 397 normkonform, beskyttelse mod deformation i siderne (uvex pheos)
- (Ved anvendelse af løfteudstyr)
- Forbered opstillingsstedet:
- Rent, rengjort for grove faste stoffer
- Tørt
- Frostfrit
- Desinficeret
- Arbejdet skal altid udføres af to personer.
- Afmærk arbejdsområdet.
- Hold uvedkommende personer væk fra arbejdsområdet.
- Fra en arbejdshøjde over 1 m (3 ft) skal der anvendes stillads med faldsikringsanordning.
- Under arbejdet kan der ophobes giftige eller kvælende gasser:
- Overhold beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til virksomhedsreglementet (gasmåling, medtagning af gasdetektor).
- Sørg for tilstrækkelig ventilation.
- Forlad straks arbejdsstedet, hvis der ophobes giftige eller kvælende gasser!
- Opstil løfteudstyr: plan flade, rent og fast underlag. Lagerplads og opstillingssted skal kunne nås uden problemer.
- Fastgør kæde eller wire med en sjækkel på grebet/anhugningspunktet. Anvend udelukkende byggeteknisk godkendt anhugningsgrej.
- Ophold i løftegrejets udsvingsområde er forbudt.
- Sørg for at trække alle tilslutningskabler i henhold til forskrifterne. Der må ikke udgå fare (snublefare, beskadigelse under drift) fra tilslutningskablerne. Kontrollér, om kabeltværsnit og kabellængde er tilstrækkelig til den valgte installationstype.
- Overhold minimumafstandene til væggene og de eksisterende installationer.