Indstilling af motorstrømovervågning
Den minimale og den maksimale motorstrøm for de tilsluttede pumper overvåges:
- Minimal motorstrømovervågning
- Værdien er permanent lagret i styreenheden: 300 mA eller 10 % af den indstillede motorstrøm.
- Maksimal motorstrømovervågning
- Indstil værdi i styreenheden.
Den maksimale motorstrøm overvåges med en elektronisk motorstrømovervågning.
Ved styreenhederne op til 12 A og op til 23 A anvendes de samme potentiometre: Skala 0 … 12. Følgende gælder ved indstilling af mærkestrøm:
- Styreenheder op til 12 A: Værdien svarer til skalaen i forholdet 1:1, f.eks. 6 = 6 A. Maks. indstillelig værdi: 12 A
- Styreenheder op til 23 A: Værdien svarer til skalaen i forholdet 1:2, f.eks. 6 = 12 A. Maks. indstillelig værdi: 24 A
Indstil pumpens motormærkestrøm efter tilslutning af pumperne.
8 | Potentiometer for motorstrømovervågning |
Korriger motormærkestrømmen på potentiometeret ved hjælp af en skruetrækker.
En nøjagtig indstilling af motorstrømovervågningen kan udføres under ibrugtagningen. Under ibrugtagning kan den indstillede og aktuelle motormærkestrøm vises på displayet:
- Aktuelt indstillet værdi for motorstrømovervågning (menu 4.25 ... 4.26)
- Aktuelt målt driftsstrøm for pumpen (menu 4.29 ... 4.30)