Installation

FARE

danger

Fare som følge af sundhedsfarlige pumpemedier under installationen!

Kontroller, at installationsstedet er rent og desinficeret under monteringen. Hvis der kan forekomme kontakt med sundhedsfarlige pumpemedier, skal følgende punkter overholdes:

  1. Brug værnemidler:
  2. Lukkede beskyttelsesbriller
  3. Mundbind
  4. Beskyttelseshandsker
  5. Spildte dråber skal straks tørres op.
  6. Overhold anvisningerne i virksomhedsreglementet!

FARE

danger

Livsfare under risikofyldt enearbejde!

Arbejder i skakter og snævre rum samt arbejder med risiko for fald er farlige arbejder. Disse arbejder må ikke udføres alene!

  1. Disse arbejder må kun udføres sammen med en ekstra person!

FORSIGTIG

Materiel skade som følge af forkert fastgørelse

En forkert fastgørelse kan påvirke røreværkets funktion og beskadige det.

  1. Hvis fastgørelsen foretages på betonkonstruktioner, skal der bruges et kombianker til fastgørelsen. Følg producentens installationsforskrifter! Temperaturangivelser og hærdetider skal nøje overholdes.
  2. Hvis fastgørelsen foretages på stålkonstruktioner, skal det kontrolleres, at konstruktionen er tilstrækkeligt stabil. Brug tilstrækkeligt stabilt fastgørelsesmateriale!
    Brug egnede materialer for at undgå elektrokemisk korrosion!
  3. Stram alle skruefittings godt til. Overhold angivelserne vedrørende drejningsmomentet.
  • Brug værnemidler! Overhold virksomhedsreglementet.
    • Beskyttelseshandsker: 4X42C (uvex C500)
    • Sikkerhedssko: Beskyttelsesklasse S1 (uvex 1 sport S1)
    • Anvend faldsikringsudstyr!
    • Beskyttelseshjelm: EN 397 normkonform, beskyttelse mod deformation i siderne (uvex pheos)
    • (Ved anvendelse af løfteudstyr)
  • Forbered opstillingsstedet:
    • Rent, rengjort for grove faste stoffer
    • Tørt
    • Frostfrit
    • Desinficeret
  • Arbejdet skal altid udføres af to personer.
  • Afmærk arbejdsområdet.
  • Hold uvedkommende personer væk fra arbejdsområdet.
  • Fra en arbejdshøjde over 1 m (3 ft) skal der anvendes stillads med faldsikringsanordning.
  • Under arbejdet kan der ophobes giftige eller kvælende gasser:
    • Overhold beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til virksomhedsreglementet (gasmåling, medtagning af gasdetektor).
    • Sørg for tilstrækkelig ventilation.
    • Forlad straks arbejdsstedet, hvis der ophobes giftige eller kvælende gasser!
  • Opstil løfteudstyr: plan flade, rent og fast underlag. Lagerplads og opstillingssted skal kunne nås uden problemer.
  • Fastgør kæde eller wire med en sjækkel på grebet/anhugningspunktet. Anvend udelukkende byggeteknisk godkendt anhugningsgrej.
  • Ophold i løftegrejets udsvingsområde er forbudt.
  • Sørg for at trække alle tilslutningskabler i henhold til forskrifterne. Der må ikke udgå fare (snublefare, beskadigelse under drift) fra tilslutningskablerne. Kontrollér, om kabeltværsnit og kabellængde er tilstrækkelig til den valgte installationstype.
  • Overhold minimumafstandene til væggene og de eksisterende installationer.