De analoge indgange AI 1 og AI 2 og disses anvendelse og funktion
Analogindgange kan bruges til indtastning af nominel værdi eller faktisk værdi. Tilordningen af de nominelle og faktiske værdier kan her konfigureres frit.
Via menuerne "Funktion analogindgang AI 1" og "Funktion analogindgang AI 2" indstilles anvendelsesarten (referencegiver, differenstryktransmitter, ekstern føler, ...), signaltypen (0 - 10 V, 0 - 20 mA, ...) og de tilsvarende signal/værdi-tildelinger. Derudover kan der forespørges om informationer vedrørende de aktuelle indstillinger.
Vælg i menuen "Indstillinger" efter hinanden
- "Eksterne grænseflader"
- "Funktion analogindgang AI 1" eller "Funktion analogindgang AI 2".
Når en af de to muligheder "Funktion analogindgang (AI1)" eller "Funktion analogindgang (AI2)" er valgt, skal nedenstående forespørgsel eller indstilling vælges:
Indstilling | Funktion styreindgang AI 1 eller AI 2 |
---|---|
Oversigt over analogindgang | Oversigt over indstillinger af denne analogindgang, f.eks.: • Anvendelsesart: Temperaturføler • Signaltype: PT1000 |
Indstilling af analogindgang. | Indstilling af anvendelsesarten, signaltypen og tilsvarende signal/værdi-tildeling |
Der kan forespørges om informationer vedrørende de aktuelle indstillinger i "Oversigt over analogindgang".
I "Indstil analogindgang" fastlægges anvendelsesarten, signaltypen og signal/værdi-tildelingen.
Anvendelsesart | Funktion |
---|---|
Ikke konfigureret | Analogindgang ubenyttet. Yderligere indstillinger ikke mulige. |
Referencegiver | Anvend analogindgang som referencegiver. F.eks. til løftehøjden. |
Differenstryktransmitter | Anvend analogindgang som indgang for faktisk værdi for differenstryktransmitter. F.eks. til regulering af "værste punkt". |
Temperaturføler | Anvend analogindgang som indgang for faktisk værdi for temperaturføler. F.eks. til reguleringstype T-const. |
Ekstern føler | Anvend analogindgang som indgang for faktisk værdi for PID-regulering. |
Alt efter anvendelsesart er følgende signaltyper til rådighed:
Anvendelsesart | Signaltype |
---|---|
Referencegiver | • 0 - 10 V • 2 - 10 V • 0 - 20 mA • 4 - 20 mA |
Differenstryktransmitter | • 0 - 10 V • 2 - 10 V • 0 - 20 mA • 4 - 20 mA |
Temperaturføler | • PT1000 • 0 - 10 V • 2 - 10 V • 0 - 20 mA • 4 - 20 mA |
Ekstern føler | • 0 - 10 V • 2 - 10 V • 0 - 20 mA • 4 - 20 mA |
Eksempel referencegiver
Til anvendelsesarten "Referencegiver" kan der vælges følgende signaltyper:
Referencegiver-signaltyper:
0 - 10 V: Spændingsområde fra 0 - 10 V til overførsel af nominelle værdier.
2 - 10 V: Spændingsområde fra 2 - 10 V til overførsel af nominelle værdier. Ved en spænding under 2 V registreres kabelbrud.
0 - 20 mA: Strømstyrkeområde fra 0 - 20 mA til overførsel af nominelle værdier.
4 - 20 mA: Strømstyrkeområde fra 4 - 20 mA til overførsel af nominelle værdier. Ved en strømstyrke under 4 mA registreres kabelbrud.
BEMÆRK
Ved registrering af kabelbrud indstilles en nominel erstatningsværdi.
Ved signaltyperne "0 - 10 V" og "0 - 20 mA" er der mulighed for at aktivere en kabelbrudsregistrering med parametrerbar tærskel (se Referencegiver konfiguration).
Referencegiver-konfiguration
BEMÆRK
Hvis der anvendes et eksternt signal på den analoge indgang som kilde for den nominelle værdi, skal den nominelle værdi kobles til det analoge signal.
Koblingen skal udføres i editorens kontekstmenu for den pågældende nominelle værdi.
Anvendelsen af et eksternt signal ved den analoge indgang som kilde for nominel værdi kræver, at den nominelle værdi er koblet til det analoge signal:
I menuen "Indstillinger" vælg:
- "Indstilling af reguleringsdrift".
- Editoren for nominel værdi viser, alt efter valgt reguleringstype, den indstillede nominelle værdi (nominel værdi for løftehøjde Δp-v, nominel værdi for temperatur T-c, ...).
- Vælg editoren for nominel værdi, og bekræft ved at trykke på betjeningsknappen.
- Tryk på konteksttasten , og vælg "Nominel værdi fra ekstern kilde".
Valg af mulige kilder for nominel værdi:
BEMÆRK
Hvis en analogindgang er valgt som kilde for nominel værdi, men anvendelsesarten f.eks. er valgt som "Ikke konfigureret" eller som indgang for faktisk værdi, viser pumpen en konfigurationsadvarsel.
Undvigeværdien anvendes som nominel værdi.
Der skal enten vælges en anden kilde, eller kilden skal konfigureres som kilde for nominel værdi.
BEMÆRK
Når der er valgt en af de eksterne kilder, er den nominelle værdi koblet til denne eksterne kilde og kan ikke længere ændres i hverken editoren for nominel værdi eller i startskærmen.
Denne kobling kan kun ophæves i editorens kontekstmenu (som beskrevet ovenfor) eller i menuen "Ekstern kilde for nominel værdi". Kilden for nominel værdi skal så igen indstilles til "Intern nominel værdi".
Koblingen mellem ekstern kilde og nominel værdi markeres både i startskærmen og i editoren for nominel værdi med blåt. Status-LED'en lyser ligeledes blåt.
Når en af de eksterne kilder er valgt, er menuen "Ekstern kilde for nominel værdi" til rådighed for at kunne udføre parametreringen af den eksterne kilde.
Dette gøres ved i menuen "Indstillinger" at vælge
- "Indstilling af reguleringsdrift"
- "Ekstern kilde for nominel værdi".
Mulige valg:
Indstil indgang for ekstern sensor |
---|
Vælg kilde for nominel værdi |
Indstil kilde for nominel værdi |
Erstatningsværdi for nominel værdi ved kabelbrud |
Kilden for nominel værdi kan ændres i "Kilde for nominel værdi".
Hvis en analogindgang bruges som kilde, skal kilden for nominel værdi konfigureres. Dette gøres ved at vælge "Indstil kilde for nominel værdi".
Indstil indgang for ekstern sensor |
---|
Vælg kilde for nominel værdi |
Indstil kilde for nominel værdi |
Erstatningsværdi for nominel værdi ved kabelbrud |
Mulige valg ved anvendelsesarter, der skal indstilles:
Vælg "Referencegiver" som kilde for nominel værdi.
BEMÆRK
Hvis der i menuen "Vælg anvendelsesart" allerede er indstillet en anden anvendelsesart som "Ikke konfigureret", skal du kontrollere, om analogindgangen ikke allerede anvendes til en anden anvendelsesart.
I så fald skal der vælges en anden kilde.
Når anvendelsesarten er valgt, skal der vælges "Signaltype":
Når signaltypen er valgt, skal det fastlægges, hvordan standardværdier anvendes:
Med "Anvend standardindstillinger" anvendes fastlagte standarder for overførsel af signalet. Derefter er indstillingen af analogindgangen som referencegiver afsluttet.
FRA: | 1,0 V |
TIL: | 2,0 V |
Min: | 3,0 V |
Maks: | 10,0 V |
Hvis der vælges "Brugerdefinerede indstillinger", skal der udføres yderligere indstillinger:
Den valgfrie kabelbrudsregistrering er kun til rådighed ved signaltyperne 0 - 10 V og 0 - 20 mA.
Vælges "Frakoblet", registreres kabelbrud ikke.
Vælges "Tilkoblet", registreres kabelbrud kun under en vis grænseværdi, som skal indstilles.
Indstil grænseværdien for kabelbrud ved at dreje betjeningsknappen, og tryk for at bekræfte.
I næste trin indstilles, om
- det analoge signal kun ændrer den nominelle værdi
- eller om pumpen desuden til- og frakobles via det analoge signal.
En ændring af den nominelle værdi kan udføres via analoge signaler, uden at til- og frakoble pumpen med signalerne. I så fald vælges "Frakoblet".
Hvis funktionen "Til/Fra via analogsignal" er slået til, skal grænseværdierne for til- og frakobling indstilles.
Derefter udføres MIN-signal/værdi-tildelingen og MAKS-signal/værdi-tildelingen.
For at kunne overføre analoge signalværdier til nominelle værdier skal der nu defineres en overførselsrampe. Hertil angives pumpekurvens minimale og maksimale støttepunkter suppleret med de dertilhørende nominelle værdier (MIN-signal/værdi-tildeling og MAKS-signal/værdi-tildeling).
Når alle signal/værdi-tildelinger er udført, er indstillingen af den analoge kilde for nominel værdi afsluttet.
Der åbnes en editor til indstilling af en erstatningsværdi for nominel værdi ved kabelbrud eller ved forkert konfiguration af den analoge indgang.
Vælg en erstatningsværdi for nominel værdi. Denne nominelle værdi anvendes, såfremt der registreres et kabelbrud på den eksterne kilde for nominel værdi.
Føler for faktisk værdi
Føleren for faktisk værdi leverer:
- Temperaturfølerværdier for temperaturafhængige reguleringstyper:
- Konstant temperatur
- differenstemperatur
- Stuetemperatur
- Temperaturfølerværdier for temperaturafhængige ekstrafunktioner:
- Varme-/kølemængdemåling
- Automatisk omstilling opvarmning/køling
- Automatisk registrering af termisk desinfektion
- Differenstryktransmitterværdier for:
- Differenstrykregulering med registrering af "værste punkt" og faktisk værdi
- Brugerdefinerede følerværdier for:
- PID-regulering
Mulige signaltyper ved valg af analogindgangen som indgang for faktisk værdi:
Følger for faktisk værdi - signaltyper:
0 - 10 V: Spændingsområde fra 0 - 10 V til overførsel af måleværdier.
2 - 10 V: Spændingsområde fra 2 - 10 V til overførsel af måleværdier. Ved en spænding under 2 V registreres kabelbrud.
0 - 20 mA: Strømstyrkeområde fra 0 - 20 mA til overførsel af måleværdier.
4 - 20 mA: Strømstyrkeområde fra 4 - 20 mA til overførsel af måleværdier. Ved en strømstyrke under 4 mA registreres kabelbrud.
PT1000: Analogindgangen analyserer en PT1000 temperaturføler.
Føler for faktisk værdi - konfiguration
BEMÆRK
Valget af analogindgangen som tilslutning til en føler kræver, at analogindgangen konfigureres tilsvarende.
Åbn først oversigtsmenuen for at se analogindgangens aktuelle konfiguration og anvendelse.
Dette gøres ved i menuen "Indstillinger" at vælge:
- "Eksterne grænseflader"
- "Funktion analogindgang AI 1" eller "Funktion analogindgang AI 2"
- "Oversigt over analogindgang".
Der vises anvendelsesart, signaltype og yderlige indstillede værdier vedrørende den valgte analogindgang. For at udføre eller ændre indstillinger:
I menuen "Indstillinger" vælg:
- "Eksterne grænseflader"
- "Funktion analogindgang AI 1" eller "Funktion analogindgang AI 2"
- "Indstil analogindgang".
Vælg først anvendelsesart:
Vælg en af anvendelsesarterne "Differenstryktransmitter", "Temperaturføler" eller "Ekstern føler" som følerindgang.
BEMÆRK
Hvis der i menuen "Vælg anvendelsesart" allerede er indstillet en anden anvendelsesart som "Ikke konfigureret", skal du kontrollere, om analogindgangen ikke allerede anvendes til en anden anvendelsesart.
I så fald skal der vælges en anden kilde.
Når der er valgt en føler for faktisk værdi, skal der vælges "Signaltype":
Vælges signaltype "PT1000" er alle indstillinger for følerindgangen afsluttet, alle andre signaltyper kræver yderligere indstillinger.
For at kunne overføre analoge signalværdier til faktiske værdier skal der defineres en overførselsrampe. Hertil angives pumpekurvens minimale og maksimale støttepunkt suppleret med de dertilhørende faktiske værdier (MIN-signal/værdi-tildeling og MAKS-signal/værdi-tildeling).
Med indtastningen af det minimale og maksimale pumpekurvestøttepunkt er indtastningen afsluttet.
BEMÆRK
Såfremt signaltypen PT1000 er valgt, er det muligt at indstille en temperatur-korrektionsværdi for den målte temperatur. Derved kan den elektriske modstand i et langt følerkabel udlignes.
I menuen "Indstillinger" vælg:
- "Eksterne grænseflader"
- "Funktion analogindgang AI 1" eller "Funktion analogindgang AI 2"
- "Temperaturkorrektion", og indstil korrektionsværdien (offset).
BEMÆRK
Det er muligt at angive følerens position for bedre at forstå den tilsluttede følers funktion.
Denne indstillede position har ingen indflydelse på hverken følerens funktion eller anvendelse.
I menuen "Indstillinger" vælg:
- "Eksterne grænseflader"
- "Funktion analogindgang AI 1" eller "Funktion analogindgang AI 2"
- "Vælg følerposition".
Der kan vælges mellem følgende positioner:
- Intern føler
- Analogindgang 1
- Analogindgang 2
- CTS
- Fremløb
- Returløb
- Primærkreds 1
- Primærkreds 2
- Sekundærkreds 1
- Sekundærkreds 2
- Beholder
- Hal
- Cirkulation